”Din fucking trans!” – En snak om køn

Jeg har hele mit liv leget med det feminine udtryk, men jeg har aldrig haft et ønske om at være andet end mand. Det har mange mennesker på min vej haft svært at acceptere.

For man kan da ikke være mand med læbestift og høje hæle.. eller kan man? 

Jeg har ofte bevæget mig rundt i de københavnske gader med en lækker fuld makeup, og sjældent er jeg kommet hjem, uden grimme nedsættende ord og trusler på vejen. En episode står særlig klart for mig. Det var forår, jeg havde en glamourøs makeup, flotte lange negle og det perfekte outfit, som jeg havde fundet dagen forinden.

Jeg stod knivskarpt og jeg havde nok aldrig før følt mig så smuk.

Jeg skulle til forpremiere på ”Diva’er i junglen”. Jeg hopper på et fyldt S-tog og finder en plads. En mand rejser sig op, kigger vredt på mig og siger jeg er en fucking klam trans, og at jeg bare skulle dø, og spytter på mig.

Jeg kigger ned og håber inderligt han bare lader mig være.

Manden går ud af toget, jeg sidder tilbage rystet og ked af det. Ingen af de øvrige passagerer griber ind eller spørger om jeg er okay. De gav en stilletiende accept af denne situation. 

Lad mig slå fast at det at være transkønnet ikke er et skældsord.

Men vi skal som samfund udvide de kasser vi har for køn. Man kan sagtens være en mand, og lege med makeup og nederdele, uden at man ønsker at være kvinde. 

”Du er alt for meget” og ”du er slet ikke dig selv” er sætninger jeg har hørt meget fra tætte relationer.

Det ser jeg som en reaktion på at det er svært at nogen træder ud fra de kasser og normer der er opstillet. Jeg tror på at vi mennesker skal have lov at udforske forskellige sider af os selv. Det skal vi øve os i at give hinanden plads til. Det er naivt at tro at man er på en bestemt måde pga. ens kønsdele.

Lad os udvide rammerne og holde dørene åbne.