Min fortælling

Er jeg blevet voldtaget?

Blogindlæg redigeret fra Ungtilung.com 

Se originalt indlæg

Tanken “Er jeg blevet voldtaget” opstod i mit hoved, efter at jeg var kommet i tanke om en episode, jeg var udsat for, ikke længe efter jeg fik taget min mødom.

Jeg ligger i en seng. Det er morgen. Jeg er 17 år. Jeg ligger sammen med en fyr, som jeg har lært at kende gennem fælles venner. Vi har haft sex en-to gange før, og jeg er egentlig lidt halvforelsket i ham. Han er, finder jeg senere ud af, kun interesseret i min krop – nærmere bestemt min fisse og min mund, når hans pik er i den. 

Han er min anden seksuelle partner, og jeg har kun haft sex to gange før. Jeg er altså ikke rutineret i at være et seksuelt væsen sammen med et andet menneske.

Festen er kun for inviterede

Vi ligger i ske, og jeg føler, at det er en tryg position at ligge i. Han begynder at røre ved mit underliv og går meget hurtigt ”indenfor” med sine fingre. Jeg synes, det er okay, men ville nok helst bare ligge i ske, men hvis han hygger sig, skal han da få lov til det. Det tænker jeg, indtil han erstatter sine fingre med noget større og hårdere. 

Han har simpelthen inviteret sin pik med til festen uden at spørge mig, om den var velkommen. Han onanerer i mig, og jeg ligger og får tårer i øjnene og føler mig brugt – og misbrugt. Men jeg tænker ikke, at det er voldtægt.

Tydelig kommunikation er vigtig

Det tænker jeg til gengæld i dag, fem år senere. Når to mennesker ligger i ske og ikke kender hinanden vanvittig godt, er kommunikationen mellem dem ikke optimal. Man kan ikke se hinandens ansigter, og kan altså ikke regne ud, hvem der må komme med til festen, så at sige. Eller om der overhovedet skal holdes en fest.

Jeg har for nylig mødt en sød fyr, lad os kalde ham David (fordi det er et smukt navn!). David og jeg tilbragte en hel nat sammen, da vi lige havde mødt hinanden, i hans dobbeltseng, hvor vi lå og kyssede, snakkede, kiggede hinanden i øjnene og rørte ved hinandens kroppe – ikke kønsdele. Vi havde på intet tidspunkt sex, og der var ingen hænder nede i hverken mine trusser eller hans boxershorts. 

Jeg ville i dag kunne unde mit 17-årige jeg at have mødt en som David. Hun hungrede i den grad efter at møde en sød fyr, der kunne finde ud af at respektere hende og kommunikere med hende.

Det er meget uvant for mig, at en fyr ikke ser kys og kærtegn som optakt til sex, men bare nyder intimiteten og nærheden. Det fortalte jeg David, og han sagde, at han ikke ville gøre noget, som jeg ikke også havde lyst til. Sådan ville jeg ønske, at alle mennesker havde det.

Det er meget uvant for mig, at en fyr ikke ser kys og kærtegn som optakt til sex, men bare nyder intimiteten og nærheden. Det fortalte jeg David, og han sagde, at han ikke ville gøre noget, som jeg ikke også havde lyst til. Sådan ville jeg ønske, at alle mennesker havde det.

Vi skal være enige

Sex er fantastisk. Men det skal være noget som begge (eller alle) medvirkende parter har lyst til. Et nej er et nej, og et fravær af både ja eller nej, betyder ikke nødvendigvis ja. Nøgenhed betyder ikke ja. Sårbarhed betyder ikke ja. Seksuel usikkerhed og uerfarenhed betyder ikke ja. Ja betyder ja.

Jeg ville i dag kunne unde mit 17-årige jeg at have mødt en som David. Hun hungrede i den grad efter at møde en sød fyr, der kunne finde ud af at respektere hende og kommunikere med hende. Jeg håber, at jeg kan tage revanche for hende med David. Jeg skal se ham igen snart. Vi skal på det som amerikaniseringen kalder for ”date”. Jeg tænker bare, at vi skal ”ses”. Lære hinanden at kende. Og hvem ved, måske ender det med, at vi holder en fest, hvor vi selv bestemmer, hvem der må deltage.

Har du været udsat for en voldtægt?

Hos LivaUnge kan du få støtte og hjælp til hvad du kan gøre, hvis du har været udsat for et overgreb eller en voldtægt.

Besøg LivaUnge

Er du i tvivl om dit eget værd?​

Kvistens Ungerådgivning tilbyder gruppe- eller individuelle samtaler, hvor du kan lære at mærke dine grænser, og tage kontrollen tilbage i dit liv. Det er for dig, der er mellem 15-30 år, og som bor i Jylland eller på Fyn.

Besøg Kvisten

Har du brug for nogen at tale med?

Hos UngTilUng kan du chatte med andre unge, som også har stået i en svær situation. Du kan også chatte med en rådgiver. UngTilUng er til dig, der er mellem 16 og 35 år.

Besøg UngTilUng

Se også

I Danmark har det siden 1999 været lovligt, at købe og sælge sex og seksuelle ydelser, hvorimod det er ulovligt at, købe sig til sex eller seksuelle ydelser i f.eks. Sverige, Norge og Island.
Grænser handler om at mærke efter hvad der føles rart og ikke rart. Nogle gange er man ikke i tvivl, og andre gange kan det være svært at mærke. Svar på nogle få spørgsmål, og få adgang til viden og fortællinger, udvalgt særligt til dig. Du kan altid stoppe spørgsmålene undervejs, hvis du synes det føles ubehageligt at svare på.
Har du styr på dine seksuelle grænser?
Vælg det svar, som passer bedst.
Har du nogensinde overskredet, eller følt dig presset til at overskride dine seksuelle grænser?
Vælg det svar, som passer bedst.
Hvordan vil du beskrive din oplevelse, med at overskride dine seksuelle grænser?
Vælg det svar, som passer bedst.
Har du nogensinde overskredet dine seksuelle grænser, ved at…?
Vælg det svar, som passer bedst.
Hvad skete der, som fik dig til at være i tvivl om dine seksuelle grænser?
Vælg det svar, som passer bedst.
Har du oplevet at…?
Vælg det svar, som passer bedst.
Kender du nogen, der har oplevet at..?
Vælg det svar, som passer bedst.
Hvad er din alder?
Vælg den som passer bedst