Hvad er normalt? grænser? sex?

Det kan være vildt svært at finde ud af, hvad man egentlig skal gå med til, når man er ung og endnu ikke har så mange erfaringer med sex.

Hvad er egentlig ’normalt’, og hvad gør andre? Hvad er seksuelle grænser – og hvor går dine?

Få hjælp i Kvistens ungegrupper

Har du oplevet noget, der føltes svært, når du har været sammen med en? Har du følt dig tvunget til at gøre noget, som du faktisk ikke havde lyst til og havde det dårligt med bagefter? Noget, der var ubehageligt, eller som gjorde dig bange? Følte du, at du mistede kontrollen over situationen. Var det bare klamt? Måske kan du ikke rigtig mærke, hvad der er godt eller skidt for dig seksuelt?

Kontakt os direkte

Mail: anke@kvistene.dk

Tlf.: 88 44 81 46.

Tirsdage kl.10-12

Kvisten har ungegrupper for 15-30 årige i Jylland og på Fyn.

En gruppe består af 4-8 unge og 2 rådgivere. Gennem snakken i gruppen får I råd og viden om, hvad seksuelle grænser er, så du kan finde ud af, hvad der er godt for dig, hvad du vil være med til, og hvad du kan gøre, hvis du en dag oplever noget, som er svært eller ubehageligt. 

Forløbet foregår i grupper, men hvis du af en eller anden grund ikke bryder dig om at være i en gruppe, kan du få et forløb, hvor du er alene med en rådgiver. Du har ret til at være anonym, og Kvistens ungerådgivere og ansatte har tavshedspligt.

Vi mødes 12 gange, og hver gang vi ses, taler vi om et bestemt tema. Første gang skal vi lære hinanden at kende, og vi aftaler, hvordan vi er sammen i gruppen.

Hvad snakker vi om i Kvistens ungegrupper?

Forholdet til mig selv og andre

Hvordan du og jeg er, og hvordan vi har det, når vi er sammen med vores familie og venner. Er det egentlig ok at sige nej og sætte grænser i min familie, eller der hvor jeg kommer fra? Hvad har jeg lært hjemmefra? Hvorfor kan det egentlig blive svært at være tætte med en ven eller kæreste?

 

Når sex overskrider grænser

Kan vores måde at flirte og have sex på blive farlig – for os selv, eller dem vi er sammen med? Hvad sker der, hvis vi bliver seksuelt krænkede, og hvad er senfølger for noget? Hvordan kan vi passe på os selv på sociale medier? Hvad kan vi stille op, når livet bliver svært?

Seksualitet

Hvor tidligt begynder seksualiteten? Forholdet til vores krop, lyst og seksualitet. Hvad er seksualitet egentlig for noget?

Du er ikke alene

Kvistens rådgivere er med hele vejen med hjælp og støtte til, at vi snakker sammen på en ordentlig og fortrolig måde. Du synes måske, at det kan være svært at tale åbent om nogle af emnerne i en gruppe, og så er det også helt okay bare at sidde og lytte til de andre.

Se også

Tøj, tasker, negle, hår, restaurantbesøg, hotelophold. Altsammen i jagten på status, og en higen efter andres anerkendelse. Selvom det så godt ud på overfladen, så var det et resultat af lavt selvværd.
Grænser handler om at mærke efter hvad der føles rart og ikke rart. Nogle gange er man ikke i tvivl, og andre gange kan det være svært at mærke. Svar på nogle få spørgsmål, og få adgang til viden og fortællinger, udvalgt særligt til dig. Du kan altid stoppe spørgsmålene undervejs, hvis du synes det føles ubehageligt at svare på.
Har du styr på dine seksuelle grænser?
Vælg det svar, som passer bedst.
Har du nogensinde overskredet, eller følt dig presset til at overskride dine seksuelle grænser?
Vælg det svar, som passer bedst.
Hvordan vil du beskrive din oplevelse, med at overskride dine seksuelle grænser?
Vælg det svar, som passer bedst.
Har du nogensinde overskredet dine seksuelle grænser, ved at…?
Vælg det svar, som passer bedst.
Hvad skete der, som fik dig til at være i tvivl om dine seksuelle grænser?
Vælg det svar, som passer bedst.
Har du oplevet at…?
Vælg det svar, som passer bedst.
Kender du nogen, der har oplevet at..?
Vælg det svar, som passer bedst.
Hvad er din alder?
Vælg den som passer bedst