Artikel

Online Dating

Artikel redigeret fra Ungtilung.com

Se originalt indlæg

Rigtig mange ting foregår online, og det er nemt at tilgå da de fleste alligevel har sin telefon på sig. Derfor er det ikke underligt at der også findes online dating.  

Der findes utallige datingsider, hvor du kan oprette dig som bruger, og starte din søgen efter kærligheden, og den første kontakt vil altid ske digitalt, typisk gennem en besked. Ofte bliver online dating beskrevet som mere overfladisk, dels fordi udseendet mange gange er det, der bliver lagt mærke til først, og dels på grund af muligheden for at ’spille på flere heste’, altså snakke med flere forskellige potentielle dates.

Hvilke datingsider findes der?

Der findes mange forskellige online datingsider, både gratis og betalingssider. Det gælder om at finde ud af, hvilken en der passer til dig, og de kriterier du vil date ud fra. Nogle datingsider henvender sig til et bestemt publikum. Det gælder eksempelvis datingsider for højtuddannede, par, seniorer, 40+, 50+ osv. 

Der findes også sugardating hjemmesider, som matcher sugardaters (babe/boytoy) med en sugardaddy/mom. Som udgangspunkt er formålet at skabe forhold hvor sugardaddy/mom forkæler eller giver gaver, oplevelser, luksus eller rejser til en sugarbabe/boytoy mod at få intimitet og selskab. Det er, som navnet antyder, dating med fokus på at forsøde livet for begge parter. 

Gode råd til online dating

Hvis du har besluttet at afprøve online dating, så er det en god idé at gøre dig nogle tanker om hvordan du vil gribe det an. 

Først og fremmest skal du beslutte hvad du ønsker at få ud af det. Søger du et seriøst forhold, eller er du ’bare’ ude efter et hook-up og noget casual sex? 

Alt efter, hvad du søger, kan det have indflydelse på dit valg af datingside. Nogle sider er til de mere seriøse, mens andre er for dem, der bare søger sex. Uanset hvad du søger og dit valg af side, skal du desuden være forberedt på, at du helt sikkert vil støde ind i folk, der søger det præcis modsatte af dig. 

Derudover skal du forvente, at folk kan være mere direkte online og skrive ting, som de aldrig ville sige, hvis du stod overfor dem i baren fredag- eller lørdag-aften.

Små skridt

Online dating kan give dig mulighed for at tage små skridt ud i datinglivet. Det hele foregår bag en skærm i starten, og du behøver ikke udlevere noget som helst om dig selv, som du ikke har lyst til at dele. Du bestemmer helt selv, hvem du vil skrive med, og bliver du usikker på noget, kan du slette et match igen uden problemer. 

Vælger du en betalingsside, så start med en enkelt måned, fremfor at binde dig for længere tid. Så har du en måned til at tjekke siden ud, og se om den er noget for dig. 

Hvis du efter en måned tænker, at det var helt skrækkeligt, så kan du afmelde igen, og så har du lært lidt om den side, og kan gå videre til den næste eller helt droppe onlinedating, hvis det ikke virker for dig.

Har du brug for nogen at tale med?

Hos UngTilUng kan du chatte med andre unge, som også har stået i en svær situation. Du kan også chatte med en rådgiver. UngTilUng er til dig, der er mellem 16 og 35 år.

Besøg UngTilUng

Se også

Jeg er en ung fyr med et højt forbrug udover min SU. Jeg er prostitueret, men har lagt en klar strategi for, hvordan jeg gør det, og har en mindstepris, der ikke er i den lave ende. Læs min historie.
Sugardating er når en person vælger at give en anden person seksuelle ydelser eller samvær til gengæld for gaver eller andet af værdi.
Uanset med hvem og hvornår du smutter under dynen, så er det så utroligt vigtigt, at du har dig selv med. Læs min historie.
Grænser handler om at mærke efter hvad der føles rart og ikke rart. Nogle gange er man ikke i tvivl, og andre gange kan det være svært at mærke. Svar på nogle få spørgsmål, og få adgang til viden og fortællinger, udvalgt særligt til dig. Du kan altid stoppe spørgsmålene undervejs, hvis du synes det føles ubehageligt at svare på.
Har du styr på dine seksuelle grænser?
Vælg det svar, som passer bedst.
Har du nogensinde overskredet, eller følt dig presset til at overskride dine seksuelle grænser?
Vælg det svar, som passer bedst.
Hvordan vil du beskrive din oplevelse, med at overskride dine seksuelle grænser?
Vælg det svar, som passer bedst.
Har du nogensinde overskredet dine seksuelle grænser, ved at…?
Vælg det svar, som passer bedst.
Hvad skete der, som fik dig til at være i tvivl om dine seksuelle grænser?
Vælg det svar, som passer bedst.
Har du oplevet at…?
Vælg det svar, som passer bedst.
Kender du nogen, der har oplevet at..?
Vælg det svar, som passer bedst.
Hvad er din alder?
Vælg den som passer bedst