Man kan sige at det handler om et behov for en ydre bekræftelse fra andre på at du er god nok, fordi det er svært at finde den følelse frem på egen hånd.
De fleste har hørt om både selvværd og selvtillid, men det er ikke altid lige nemt at holde styr på, hvad forskellen er. I den her artikel går vi på opdagelse i både selvværdet og selvtilliden – og hvorfor man kan komme til at overskride sine grænser i sin søgen efter dem.
Hvad er det så?
Man kan sige at selvværd handler om ens forståelse af sit eget værd (min værdi) i forhold til andre, og at selvtillid handler mere om hvordan andre reagerer og ser på de ting man gør.
Hvis man f.eks. får en god karakter til en eksamen, kan det give højere selvtillid, men hvis man har en indre forståelse af at man er dårligere end andre, så vil man stadig se sig selv som “elendig eller en fiasko”.
Man kan altså derfor godt have høj selvtillid, men lavt selvværd.
Har du brug for at andre fortæller dig at du er god nok?
Hvis du har lavt selvværd, så kan du blive meget opmærksom på hvad andre tænker og mener om dig. Måske bruger du meget tid og energi på at se ud eller være på en bestemt måde, som du ved at andre sætter pris på – også selvom det måske ikke føles behageligt eller naturligt for dig.
Udadtil har du en høj selvtillid, fordi du gerne søger midtpunktet og opmærksomheden. Du nyder at alle kigger på dig.
Man kan sige at det handler om et behov for en ydre bekræftelse fra andre på at du er god nok, fordi det er svært at finde den følelse frem på egen hånd. Det kan være fordi du ikke er blevet bekræftet i at være god nok som barn, eller måske har du oplevet brud i venskaber, familie eller med kærester, hvor du har følt at det var din skyld, fordi du ikke gjorde eller var nok.
Hvis mange eller alle dine handlinger bliver rettet mod andre og deres ønsker/behov, så kan det være at du har en pleaser-adfærd.
Uddrag fra interview med ung
Her fortæller en ung om, hvordan hun var meget bange for brud i plejefamilien, og at det har haft betydning for at hun senere har følt at hun var nødt til at gøre en hel masse (seksuelt) for andre, for at de kunne lide hende.
Uddraget stammer fra et interview, lavet i forbindelse med forskningsrapporten af Bjønness, Højlund & Groes
Ung: “Det tænker jeg er en god ting, men jeg tænker, at det havde været klogere at få mig bortadopteret, fordi at de vidste godt, de var så psykisk syge, de aldrig ville kunne få mig tilbage, og jeg havde brug for en mor og far, hvor jeg vidste, at jeg ville blive resten af mit liv. At jeg ville have den kontakt resten af mit liv i stedet for konstant at være bange for, at man mister dem, og jeg tror, at det har ødelagt en stor del af mit selvværd og min selvtillid. Den der frygt for konstant, jamen har jeg en mor og far i morgen eller siger de op, fordi jeg er bare et job … altså.”
Interviewer: “Og det følte du helt fra barndommen … at du var et job?”
Ung: “Ja, jeg var et job.”
Interviewer: “Hvordan kunne det … hvad skal man sige … hvordan…”
Ung: “Hvordan det kom til udtryk?”
Interviewer: “Ja, hvordan du mærkede det?”
Ung: “Det kom til udtryk, at når jeg havde venner eller veninder hjemme, og de spurgte hvem de var, fordi mine plejeforældre er en del ældre end mig. De fik mig, da de var omkring 50 år. Så spurgte de, om de var mine bedsteforældre eller hvad de var. Så siger min plejemor og plejefar til dem, ”nej, hun er kun vores plejedatter”, og så snakkede alle børnene om det og sagde: ”ej men NN (navn redigeret ud), hun er … bor bare et sted, hvor hun er et job”, og det blev sådan, at jeg blev mobbet med det, fordi at … at jeg var bare et job, så jeg er ikke vant til at have nogen, som er der uanset hvad. Jeg er vant til folk kun er der, hvis jeg gør noget for dem, og jeg tror også, det er en stor del af skylden til, at jeg er … kunne komme så langt ud at jeg er gået med til, altså, ikke frivilligt … helt frivilligt … men jeg er gået med til at sælge mig selv. Det er alt det der med, at jeg føler ikke, at jeg kan forlange, at alle mennesker kan lide mig, medmindre jeg gør noget for dem.”
Vi vil allesammen gerne høre til
Hvis man har lavt selvværd, så er man konstant bekymret for om andre kan lide en, og om man har ret til en plads i fællesskabet. Det kan betyde at man går på kompromis med egne holdninger, for at få lov til at være med. Det kan også betyde at man overskrider sine grænser, hvis man vurderer at andre vil synes bedre om en.
Det kan f.eks. være ved at man bytter seksuelle tjenester for at få opmærksomhed, anerkendelse eller omsorg for andre.
Hvordan føles balanceret selvværd/selvtillid
Når man har et balanceret selvværd/selvtillid, så vil man typisk opleve en ro i sig selv, ligesom man har en klar fornemmelse af sit eget værd. Man har ikke et stort behov for at andre bekræfter en, ligesom at fejltrin, misforståelser eller kritik fra andre ikke bliver godtaget som gyldige uden forbehold.
Man kan også godt have lav selvtillid, mens man har et godt selvværd, hvilket f.eks. kan komme til udtryk hos mennesker, som bliver meget nervøse for at skulle fremlægge for andre, men som ikke ser det som et personligt nederlag.
Langt de fleste mennesker vil opleve, at selvtilliden svinger i perioder, f.eks. hvis man står overfor en ny eller udfordrende opgave. Det kan også være hvis man skal starte på noget nyt i sit liv – et nyt forhold, et nyt arbejde, et nyt studie.
Det er også muligt at opleve svingninger i selvværdet, og det er muligt at gå fra et lavt selvværd til et højt eller balanceret selvværd. Det vil ofte kræve, at man arbejder med sig selv og øver sig i at være sin egen personlige kilde til bekræftelse.
Har du lavt selvværd og søger bekræftelse hos andre?
Hos Reden Ung kan du få personlig rådgivning til hvordan du kan arbejde med dit selvværd, og passe på dine seksuelle grænser imens.
Var det brugbar viden for dig?
Relateret indhold
Grænseløst
