Stories

Gode relationer skal give mig overskud

Skrevet af Karina

Mød Karina i LivaUnges Gruppechat

Chat med andre unge i LivaUnges gruppechat. Der deltager ofte en gæstechatter, f.eks. Karina, der har skrevet dette indlæg.

Du er anonym, og der deltager en rådgiver fra LivaUnge. 

For mig, er den gode relation, en relation til et andet menneske, der giver mig energi og glæde i livet. Det kan være en kæreste, en god ven, eller et barn. Jeg har ikke selv børn, men jeg er fagperson og arbejder med mennesker hver dag.

En relation for mig behøves ikke nødvendigvis at kunne det samme.

Der er stor forskel på, om det er en kæreste, en kollega, en bekendt eller en person ude i periferien, som jeg ikke er nær. Før i tiden fokuserede jeg tit på, om jeg havde nok mennesker omkring mig. Jeg spejlede mig ofte i andre mennesker, som fortalte, at de havde mange mennesker omkring dem, kom i mange forskellige selskaber, både tætte og mindre tætte. Det fik jeg tit til at tænke over, om jeg var god nok, og hvorfor jeg ikke selv havde så mange omkring mig. 

Med årene, og i takt med, at jeg har lært mig selv at kende, har jeg fundet ud af, at mange relationer bliver overfladiske for mig. Jeg har ikke brug for at dele mit liv med en masse, jeg ikke kender særlig godt. Det har jeg gjort før i tiden, og det har ofte fået mig til at føle mig til grin, da jeg har givet meget af mig selv, men ikke følt, at jeg har fået lige meget tilbage.

I dag bor min bedste ven i Berlin, han betyder alt for mig.

Vi har været venner i snart 15 år og har kendt hinanden siden gymnasiet. Han har en helt særlig plads i mit hjerte, fordi vi altid har støttet hinanden i alle livets op og nedture. Han er et menneske, jeg virkelig anerkender, da han er kærlig, empatisk, klog på livet og altid vil mig det bedste. I vores relation er der plads til at være dem, vi er – med og uden fejl. Han har aldrig svigtet. Det er guld værd at møde et andet menneske, som jeg virkelig kan stole på – Det, han siger, er det, jeg får.

Vi har brugt hinanden til mange ting, og på en måde har vi lidt været hinandens psykologer. Vi har udviklet os meget både sammen og hver for sig. En relation er noget, der skal gøre os godt, og som begge parter nyder godt af.

I forhold har jeg ofte set og følt, at relationen ikke har kunne leve op til det, der blev sagt. Men sådan er det ikke med min bedste ven. Vi har brugt hinanden til mange ting, og på en måde har vi lidt været hinandens psykologer. Vi har udviklet os meget både sammen og hver for sig. En relation er noget, der skal gøre os godt, og som begge parter nyder godt af. 

Vi har altid god energi sammen, og det største er at vide, at vi er værdifulde for andre mennesker og føler os elsket. Jeg har før i tiden tilpasset mig andre, for at de skulle kunne lide mig. Sådan troede jeg, det var bedst.

I dag har jeg lært, at jeg bare skal være, som jeg er, og at der er nogle, som ikke altid bryder sig lige godt om mig.

Det er faktisk helt okay. Vi skal ikke behage andre – vi skal være autentiske og dem, vi er. 

Jeg er blevet bedre til at sige min mening, hvad jeg føler og sætte grænser i mine relationer. Det er vigtigt for mig at give udtryk for, hvis der er noget, jeg ikke føler, er okay i en bestemt relation, for at passe på mig selv. Det har vist sig at være givende og en positiv oplevelse, fordi andre også kan se, at jeg respekterer mig selv og mine grænser. Andre mennesker er ikke tankelæsere, derfor er det vigtigt, at vi udtrykker os, både når det er svære og gode ting.

Jeg er også et menneske, der elsker at være alene. Jeg nyder min alenetid, og jeg bliver ladet op, når jeg kan være i fred, læse en god bog og gå ture. Når jeg møder nye mennesker, giver jeg mig selv lov til at være ærlig, lytte til min indre stemme om, hvordan det føles at være sammen med den person. Hvad den person giver mig, og hvad vi kan give hinanden. 

Hvis relationen ikke kan styrkes, hvis den fx er drænende, negativ, og hvor den andens problemer fylder for meget, synes jeg ikke, der er er noget at bygge videre på. Så vil jeg hellere være ærlig og gå hver til sit. Det skylder man den anden og ikke mindst sig selv. Det bedste, jeg har gjort for mig selv, er at vælge dem, der får det bedste frem i mig, og får mig til at føle mig tilpas.

Jeg har taget kontrollen over mit eget liv og lært at passe på mig selv. De mennesker, der kender mig, skal nok skrive eller ringe og være der for mig.

Var det brugbar viden for dig?

Mange tak for din feedback!

Relateret indhold

overlay-stories
AdobeStock_563914721
Anonym er i tvivl om sin seksuelle identitet. Se spørgsmålet, og læs svaret fra rådgiveren på Cyberhus.
overlay-stories
AdobeStock_135558761
Bine vil gerne vide om man skal ændre på sig selv i et forhold. Se spørgsmålet, og læs svaret fra rådgiveren på Cyberhus.
overlay-stories
Young pensive long haired sacred girl standing outside alone
Anonym er usikker på sig selv under sex. Læs spørgsmålet, og se hvad rådgiveren fra Cyberhus svarer.
Svar på nogle få spørgsmål, så vi kan vise dig skræddersyet indhold, som passer til dig.
Når vi siger "Grænser", handler det om din evne til at mærke efter, hvad der føles rart og ikke rart. Nogle gange ved man hvad man kan lide, andre gange kan det være svært at mærke.
Vores test gemmer ikke noget om dig specifikt. Din mobil vil måske kunne huske dine svar, men du kan selv nulstille svarene under "Resultat"-knappen efter testen.
Spørgsmål 1 af 7
Vi starter let
Hvor gammel er du?
Spørgsmål 2 af 7
Hvilket køn identificerer du dig med?
Spørgsmål 3 af 7
Er du seksuelt aktiv?
Lidt personligt, men vigtigt for at kunne vise dig de rette artikler.
Spørgsmål 4 af 7
Føler du dig tryg ved at sætte ord på dine grænser overfor den person du er sammen med?
Kunne være en kæreste eller en tilbagevendende flirt
Spørgsmål 5 af 7
Hvis du nu tænker lidt efter ...
Er du nogensinde blevet presset til at overskride dine seksuelle grænser?
Spørgsmål 6 af 7
Har du prøvet at gøre noget seksuelt eller dele noget intimt indhold for at få noget i bytte?
... det kunne fx være penge, opmærksomhed, gaver eller oplevelser.
Spørgsmål 7 af 7
Sidste spørgsmål:
Der findes flere måder, hvor du kan få gratis råd eller støtte. Hvis det skulle være, hvilken slags ville du så være mest interesseret i?

SPØRGESKEMA

Deltag i anonym undersøgelse om seksuelle grænser