Min fortælling

Husk at kræve retten til egen krop i en grænseløs verden

Skrevet af Alessandra

Mød Alessandra i LivaUnges Gruppechat

Chat med andre unge i LivaUnges gruppechat. Den er åben hver anden tirsdag kl. 19.30-21, og der deltager altid en gæstechatter, f.eks. Alessandra, der har skrevet dette indlæg.

Du er anonym, og der deltager en rådgiver fra LivaUnge. 

Et nøgenbillede, en fræk video eller en date for penge, materialistiske goder eller bekræftelse. Mavefornemmelsen er dårlig, så hvorfor bryder man grænserne alligevel?

Det har aldrig været nemmere at tjene såkaldte ’hurtige penge’ ved f.eks. at sælge et nøgenbillede eller en video på OnlyFans eller ved sugardating/byttedating. Udbyderne af disse ydelser bliver yngre og yngre. Det er en såkaldt seksuel gråzone, som kan have store konsekvenser for en sårbar ung som ikke formår eller kender til egne grænser. 

Min personlige fortælling starter i 2013

Efter et turbulent år med tabet af min far, utroskab og en voldtægt, var mit selvværd og min økonomi i ruiner. Det tog mig derfor ikke mange minutter at tage beslutningen om at gå fra bartender til stripper. Udsigten til at blive bekræftet, tjene masser af penge og drikke dyr champagne var nok til at overbevise mig om at jeg tog den rette beslutning.

I starten havde jeg en forestilling om, at jeg tog ejerskab over min egen krop og at jeg var i kontrol, men det var en illusion.

Grænseløs

I virkeligheden havde jeg ingen kontrol og jeg bedøvede min dårlige mavefornemmelse med alkohol og stoffer. Mine grænser overskred jeg dagligt, og jeg ser det i dag som et årelangt overgreb mod mig selv. 

Jeg var en sårbar ung, som på daværende tidspunkt ikke havde nogen idé om hvilke konsekvenser det ville få. I 2018 forsøgte jeg at tage mit eget liv, som følge af at have brudt mine egne grænser i flere år. Jeg har sidenhen modtaget hjælp i form af terapi, men jeg skal stadig huske mig selv på at mærke efter og lytte til min mavefornemmelse. 

Konsekvenserne af at bryde sine grænser kan opleves som b.la. selvskade, misbrug, isolation, angst, tankemylder, depression og selvmordstanker.

Se også

Jeg er 21 år i dag, men da jeg var en ung pige på 15 i 9’ende klasse, skete der dét, som jeg i dag kalder for det værste, der er sket i mit liv.
Grænser handler om at mærke efter hvad der føles rart og ikke rart. Nogle gange er man ikke i tvivl, og andre gange kan det være svært at mærke. Svar på nogle få spørgsmål, og få adgang til viden og fortællinger, udvalgt særligt til dig. Du kan altid stoppe spørgsmålene undervejs, hvis du synes det føles ubehageligt at svare på.
Har du styr på dine seksuelle grænser?
Vælg det svar, som passer bedst.
Har du nogensinde overskredet, eller følt dig presset til at overskride dine seksuelle grænser?
Vælg det svar, som passer bedst.
Hvordan vil du beskrive din oplevelse, med at overskride dine seksuelle grænser?
Vælg det svar, som passer bedst.
Har du nogensinde overskredet dine seksuelle grænser, ved at…?
Vælg det svar, som passer bedst.
Hvad skete der, som fik dig til at være i tvivl om dine seksuelle grænser?
Vælg det svar, som passer bedst.
Har du oplevet at…?
Vælg det svar, som passer bedst.
Kender du nogen, der har oplevet at..?
Vælg det svar, som passer bedst.
Hvad er din alder?
Vælg den som passer bedst